Step 1
Hvad er Google Analytics?
Google Analytics er en platform fra Google, der indsamler data fra din hjemmeside for at skabe rapporter, der giver indsigt i din hjemmesidetrafik.
Tracking af din hjemmesidetrafik
For at følge med i din hjemmesides trafik, skal du først oprette en Google Analytics-konto. Derefter skal du tilføje et lille stykke Javascript-kode til hver side på dit websted – bare rolig, vi hjælper dig og sørger for at det er nemt og enkelt. Hver gang en bruger besøger din hjemmeside, vil sporingskoden indsamle anonyme oplysninger om, hvordan den besøgende interagerede med hjemmesiden.
Målekoden vil også indsamle oplysninger fra browseren, såsom sprogindstillingen, typen af browser (såsom Chrome eller Safari), og den enhed og det operativsystem, som browseren kører på. Det kan endda indsamle “trafikkilden”, hvilket vil sige at du kan se kilden til besøget. Det kan være en søgemaskine, en annonce, de har klikket på, eller en e-mail-marketingkampagne.
Step 2
Hvorfor du skal bruge Google Analytics
En korrekt opsat Google Analytics konto er en forudsætning for at du kan være medlem af GreenWeb. fordi det er fra Google Analytics vi får størstedelen af oplysningerne som bruges i beregningen af din hjemmesides CO2-udledning.
Behandling af data og beregning af CO2-udledning
For at vores CO2-beregning er så præcis som mulig, bruger vi dine data fra Google Analytics til at beregne din hjemmesides CO2-udledning. Med Google Analytics får vi et meget præcist overblik over hvor mange der besøger din hjemmeside, hvor lang tid de bruger, hvilke sider de besøger og hvilken enhed de bruger. Alle disse informationer bruger vi som baggrund for vores CO2-beregning. Du kan læse meget mere om beregningsmetoden her.
Step 3
Tilmelding til Google Analytics
Tilmelding til Google Analytics er enkelt og hurtigt klaret. Følg vejledningen nedenfor, så er du i trygge hænder.
Opsætning af konto
Først og fremmest skal du have opsat din Google Analytics konto. Dette kan du gøre med en eksisterende Google-konto hvis du har såden en. Vi anbefaler altid at opsætte en seperat Google-konto til alt hvad der har med din virksomhed at gøre, så du kan adskille din private konto fra din virksomhedskonto.
Step 4
Opsætning af din Google Analytics konto
Du er nu færdig med at oprette din Google-konto og vil blive viderestillet til nedenstående billede hvor du skal trykke på “Begynd at foretage måling”

Derefter vil du blive viderestillet til opsætningsflowet af Google Analytics. Først skal du oprette et kontonavn. Det er helt valgfrit men vi anbefaler du vælger dit virksomheds – eller hjemmesidenavn. For eksempel ville vi hos GreenWeb. kalde vores konto for “GreenWeb”.
Fluebenene ved “Benchmarketing”, “Teknisk support” og “Kontospecialister” er helt valgfrie. Hvis du er i tvivl bør du undlade at sætte flueben ved dem.

I det næste step bliver du bedt om at vælge et ejendomsnavn. Vi anbefaler at du vælger dit domænenavn, så for os hos GreenWeb. vil vores ejendomsnavn være “Greenweb.world”. Husk at sætte den rigtige rapporteringstidszone.

I det sidste opsætningstep udfylder du blot de informationer der passer bedst på din virksomhed.

Nu er det tid til at lave integrationen mellem Google Analytics og din hjemmeside. Vælg “Web”

Indtast dit domænenavn i begge felter. For os hos GreenWeb. ville det være “greenweb.world” i begge felter. Klik derefter på “Opret strøm”

Nu er din datastrøm oprettet og det eneste du mangler er at integrere den med din hjemmeside. Klik på “Tag vejledning” øverst til højre.

Gå videre til step 5 “Integration af Google Analytics med din hjemmeside”
Step 5
Integration af Google Analytics med din hjemmeside
Afhængig af hvilket CMS-system din hjemmeside er bygget i har du nu flere forskellige muligheder. Hvis din hjemmeside er lavet i et af de CMS-systemer på billedet, klikker du på dit CMS-system og følger vejledningen. Hvis du bruger WordPress eller vil opsætte integrationen manuelt klikker du på “Installer manuelt”

Her bliver du præsenteret for den Javascript-kode som vi indledningsvist snakkede om her i indlægget og som du skal have installeret på din hjemmeside. Koden skal installeres umiddelbart efter dit <head>-element. Er du i tvivl om hvordan du gør bør du enten kontakte din hjemmesideudvikler og samtidig fremsende koden eller tage fat i os – så hjælper vi dig hellere end gerne i mål.

Gå videre til step 6 “Fortsæt fin tilmelding til GreenWeb.”
Step 6
Fortsæt din tilmelding til GreenWeb.
Herefter vil du kunne logge ind hos os og fortsætte din tilmelding. Hvis du i forvejen har oprettet en bruger, vil du blive viderestillet til det trin, hvor du skal integrere din Google Analytics-konto med vores platform.
Hvis du er i tvivl om noget, er du altid meget velkommen til at skrive til os. Vi ser frem til at høre fra dig!