Til beregning af klimaaftryk
Hvorfor behandler vi dine data?
Vores webapplikation bygger på data vi henter fra Google Analytics. Google Analytics er en platform fra Google, der indsamler data fra din hjemmeside for at skabe rapporter, der giver indsigt i din hjemmesidetrafik. Et eksempel på data der kan hentes via Google Analytics er antal besøgende på din hjemmeside, hvilke sider dine besøgende besøger og hvor længe de klikker rundt på din hjemmeside. Du kan se en komplet oversigt over hvilke data Google Analytics har her. Vi bruger disse data til at estimere hvor meget data der flyttes mellem serveren hvor hjemmesiden er hostet, og brugerens device når en given hjemmeside besøges. Mængden af data der flyttes kan relateres til strømforbruget og dermed CO2-aftrykket. Er du interesseret i at vide mere om beregningsmodellen der bruges i webapplikationen kan du læse mere her.
Vi begrænser den data vi henter fra din Google Analytics konto til kun at være data der er kritisk for vores beregningsmodel. Dvs. at vi ikke henter data der ikke bruges i vores model. Vi begrænser dataen vi behandler af flere årsager.
- Datamængden på større hjemmesideløsninger med mange besøgende kan være omfattende, hvilket resulterer i unødvendig stor datalagring på vores servere. Ved kun at hente data vi behøver i vores beregningsmodel, reduceres dette betydeligt.
- Ved udelukkende at hente en meget lille andel af dine trafikdata kan dataen ikke bruges til at afsløre forretningshemmeligheder som for eksempel hvilke sider der har gode konverteringsrater, adfærdsflows og hvor din trafik kommer fra.
Trafikdata til beregningsmotoren
Hvilke data behandler vi?
Vi behandler udelukkende data der aktivt bruges i beregningsmotoren til estimering af klimaaftrykket af din hjemmeside. Vi henter ingen oplysninger fra Google Analytics der kan henledes til personer og henter således ingen personfølsomme oplysninger fra Google såsom ip-adresser på besøgende, køn eller alder.
I tabellen nedenfor kan du se præcis hvilke data vi henter fra din Google Analytics konto og hvordan de bruges i beregningsmodellen.
Titel | Metric / dimension | Beskrivelse | Brug |
---|---|---|---|
Device kategori | ga:deviceCategory | Fortæller hvilken type device siden besøges fra (laptop, tablet, mobile). | Bruges til at estimere strømforbruget for device ved at sammenholde device type med sessionsvarighed. |
Sidesti | ga:pagePath | Fortæller hvilke sider der er besøgt. Eksempelvis /kontakt, /om-os. | Bruges til at bygge en oversigt over hvilke sider der skal indgå i beregningsmodellen. Vi inkluderer kun sider der bliver besøgt. |
Dato | ga:date | Fortæller hvilken dato dataen hører til. | Bruges til at allokere dataen til en dato, således en historik kan bygges. |
Datakilde | ga:dataSource | ||
Sidevisninger | ga:pageviews | Fortæller hvor mange besøg der har været på en given side. | Bruges til at akkumulere strømforbruget for gentagende besøg på samme side. |
Download tid for side | ga:avgPageDownloadTime | ||
Sessionsvarighed | ga:sessionDuration | Fortæller varigheden af et besøg på hjemmesiden. | Bruges til at estimere strømforbruget for device ved at sammenholde sessionsvarighed med device type. |
Databrug på absolut minimum
Hvor længe beholder vi dine data?
Vi beholder dine trafikdata så længe du er medlem hos os. Hos GreenWeb har vi et seperat CO2-regnskab som er under revision hos revisionsselskabet PWC. For at have gennemsigtighed i vores CO2-regnskab skal vi i regnskabet kunne aflæse:
- Det daglige CO2-forbrug for hvert medlem, herunder relationen mellem sider der er besøgt og hvor mange besøgende der var.
- Hvilke projekter medlemmet kompenserede igennem således at saldoen på projektet opdateres korrekt.
Grundet CO2-regnskabet beholder vi dine trafik data fra Google Analytics året ud i tilfælde af at du ikke ønsker at være medlem længere for at sikre korrekt og gennemsigtig opstilling af regnskabet.
Sikker opbevaring af dine trafikdata
Hvor opbevares dine data?
Alle data på vores webapplikation opbevares på en server fra DigitalOcean i Amsterdam. Vi deler ingen data med tredjeparter men benytter DigitalOcean til at håndtere vores databaser. Vi benytter en lang række features for at øge sikkerheden af vores servere og data som du kan læse mere om her. Blandt andet er vores servere:
- SOC 2 og SOC 3 verificeret: DigitalOcean er AICPA SOC 2 Type II og SOC 3 Type II certificeret. Ved at opnå overholdelse af denne globalt anerkendte informtionssikkerheds. Ved at opnå overholdelse af denne globalt anerkendte kontrolramme for informationssikkerhed har DigitalOcean demonstreret en forpligtelse til at beskytte følsomme kunde- og virksomhedsoplysninger.
- Cloud Security Alliance (CSA): DigitalOcean har opnået Cloud Security Alliance (CSA) STAR Level 1, som omhandler grundlæggende sikkerhedsprincipper på tværs af 16 domæner for at hjælpe cloud-kunder med at vurdere den overordnede sikkerhedsrisiko ved en cloud-tjeneste.
- GDPR: DigitalOcean er GDPR-kompatibel. DigitalOcean bruger et klart og kortfattet sprog i databehandlingsaftalen (DPA) og privatlivspolitik og understøtter det med gennemsigtige sikkerheds- og privatlivskontroller.
- Global Cross-Border Privacy Rules (CBPR): CBPR er en global privatlivsstandard. DigitalOcean sigter mod at blive en af de første cloud-udbydere, der certificerer til de strenge CBPR-krav.
Du kan læse databehandlingsaftalen fra DigitalOcean her og mere om sikkerheden her.