Vi har igennem en længere periode arbejdet på noget stort og er glade for idag at kunne meddele, at vi nu lancerer GreenWeb platformen, herunder CO2-analyser af hjemmesider for alle uden betaling. Vores mission består i at give alle virksomheder en mulighed for at forstå og reducere deres digitale aftryk.
Datadreven CO2-analyse af din hjemmeside
Med GreenWeb-platformen får du adgang til daglige CO2-analyser af din hjemmeside. Ved at integrere din hjemmeside med GreenWeb Analytics, der er bygget med Plausible, får vi adgang til anonymiserede trafikdata, såsom antallet af besøg, de besøgte sider, besøgstidspunkter og brugte enheder. Vi bruger informationen til at skabe en præcis vurdering af din hjemmesides CO2-udledning der tager udgangspunkt i præcis din hjemmeside og dens datastruktur. Dette giver dig værdifuld indsigt i, hvordan du kan reducere din digitale klimapåvirkning.
Værktøj til optimering af din hjemmesides klimapåvirkning
Vi tilbyder et sæt værktøjer, der giver dig mulighed for at optimere din hjemmesides klimapåvirkning baseret på vores analyse. Du vil modtage anbefalinger, der ikke kun fokuserer på dataoverførsel pr. side, men også tager højde for den samlede dataoverførsel og trafik. Dette hjælper dig med at træffe informerede og velbegrundede beslutninger om, hvordan du kan reducere dit digitale aftryk.
Kompensation af din hjemmesides CO2-aftryk
Udover at tilbyde gratis CO2-analyser tilbyder vi dig muligheden for at kompensere for din hjemmesides CO2-aftryk og derved få en CO2-netrual hjemmeside. Gennem vores samarbejde med Gold Standard og Verdensnaturfonden WWF, giver vi dig adgang til en række klimaforebyggende projekter. Du kan vælge projekter, der er i overensstemmelse med dine virksomheds værdier og mål.
Vi ser frem til at se, hvordan denne udvidede adgang til GreenWeb platformen vil hjælpe dig med at reducere din hjemmesides klimapåvirkning og bidrage til en mere bæredygtig digital fremtid. Tilmeld dig nu og lad os sammen gøre en positiv forskel for vores planet!